6. Kulturpolitik
FTF's mål på kulturområdet er et samfund, hvor der er mulighed for, at den enkelte kan deltage i et dynamisk og alsidigt kulturliv, som kan inspirere, provokere og vække til debat. Et aktivt kulturliv skal føre mennesker og grupper sammen og skabe øget forståelse for hinanden og omgivelserne.
Derfor må kulturen have en central placering i samfundsudviklingen. I denne sammenhæng skal kultur forstås i en bred sammenhæng, der omfatter både de professionelle kulturaktiviteter og befolkningens deltagelse i amatørvirksomhed.
FTF arbejder på at fremme et kulturudbud, der er præget af mangfoldighed i form, indhold og målgruppe. Desuden skal der være mulighed for, at den enkelte selv kan være aktiv og skabende.
Det er en faglig opgave at forsøge at forbedre det almindelige miljø på arbejdspladsen og styrke sammenholdet blandt de ansatte. Det kan bl.a. ske ved at fremme kulturelle aktiviteter.
Kulturelle aktiviteter kan også give anledning til at inddrage de mennesker, som af forskellige årsager er uden for arbejdslivet.
For at få inspiration og skabe forståelse for andre kulturer, både i selve Danmark og i andre lande, skal dialog og kulturudveksling fremmes.
FTF-opgaver