TITLE/CONTENTS



SECTION of DOCUMENT:




5. Socialpolitik

Målet for FTF's socialpolitiske arbejde er at sikre alle borgere de bedste muligheder for ligeværdige, sunde og sociale levevilkår - uanset alder, køn, social-, bolig- og erhvervsmæssig status, funktionsevne eller etnisk oprindelse. Socialpolitikken skal udvikles i overensstemmelse med WHO's program "Sundhed for alle år 2000", hvor det fundamentale socialpolitiske princip er, at alle mennesker har lige ret til sundhed.

FTF's socialpolitiske arbejde foregår inden for to hovedområder:

Socialpolitikken skal være forebyggende og sundhedsfremmende bl.a. gennem en tidlig, opsøgende indsats, der forhindrer, at sociale og sundhedsmæssige problemer opstår eller udvikler sig.

Det forudsætter et effektivt, åbent og enkelt informations- og rådgivningssystem, der tilbyder helhedsorienteret og koordineret vejledning om borgernes rettigheder og muligheder i social- og sundhedsvæsenet. Der skal skabes større ligeværdighed mellem det sociale system og dets brugere med henblik på at opnå holdbare løsninger på de sociale problemer.

Borgere, der på trods af en aktiv social-, uddannelses- og arbejds-markedspolitisk indsats, ikke er i stand til at klare sig selv uden offentlig hjælp og støtte, skal sikres økonomisk og social tryghed.

FTF arbejder for en stadig forbedring af service- og kvalitetsniveauet på social- og sundhedsområdet.

Det offentlige sociale system skal samarbejde med borgere og frivillige i private organisationer og foreninger for at opbygge netværk og skabe fællesskaber i lokalsamfundene. Frivilligt arbejde er et værdifuldt supplement, men ansvaret for, at der ydes støtte til svage og udsatte grupper, skal fortsat ligge hos det offentlige.

FTF vil arbejde for at fremme en positiv udvikling af arbejdsmarkedets/virksomhedernes sociale ansvar og engagement, for derved at bidrage til bekæmpelse af social udstødning og marginalisering af udsatte grupper i samfundet.

Borgernes retssikkerhed på social- og sundhedsområdet skal til stadighed forbedres gennem udvikling af mere demokratiske og gennemskuelige systemer.

Borgerne skal sikres medindflydelse og medbestemmelse i deres egne sagsforløb, så hjælp og serviceydelser tilrettelægges på grundlag af den enkeltes behov og med plads til individuelle hensyn.

FTF-opgaver


© Friedrich Ebert Stiftung | technical support | net edition fes-library | July 1999

Previous Page TOC Next Page