På LO’s kongres den 24.- 29. oktober 1999 vedtog de delegerede en handlingsplan for, hvilke mål LO skal arbejde på frem til den næste kongres i 2003. Læs hele handlingsplanen her:
LO's Handlingsplan 1999 -2003 |
1. LO i det 21. århundrede
2. Den danske model - 100 år endnu
3. Økonomi, vækst og velfærd
4. Erhvervspolitik
5. Forskning og teknologi
6. Livslang uddannelse og kompetenceudvikling
7. Det udviklende arbejde
8. Arbejdsmarkedspolitik
9. Det rummelige arbejdsmarked
10. Arbejdsmiljø
11. Ydre miljø
12. Ligestilling og familiepolitik
13. Etnisk ligestilling
14. Det europæiske samarbejde
15. Det internationale samarbejde
16. Fremtidens pensioner
17. Organisationsudvikling
18. Indsatsen over for unge
19. Fagbevægelsens interne uddannelser
20. Medieindsatsen
1. LO i det 21. århundrede
Omstilling og fornyelse præger det internationale samarbejde, det danske velfærdssamfund og de danske arbejdspladser ved indgangen til et nyt årtusinde. LO’s vigtigste opgave bliver at placere fagbevægelsen i en ny og stærk rolle, så lønmodtagerne er godt rustede til at drage nytte af de nye muligheder.
• LO vil fortsat fremme et grundlæggende menneske- og samfundssyn baseret på lighed og solidaritet. Alle skal sikres frihed til og mulighed for at realisere sine mål og evner. Mennesket skal sættes i fokus.
• Det er afgørende for samfundsudviklingen, at demokratiet i samfundet og på arbejdspladserne styrkes, da der er en sammenhæng mellem indflydelse på egen arbejdssituation og det overskud, der er til at tage del i de demokratiske processer i lokalsamfundet og på samfundsplan. LO vil arbejde for, at beslutingsprocesser – når større sociale og økonomiske reformer skal gennemføres – bliver mere gennemsigtige og bedre forberedt gennem en grundig debat med de berørte befolkningsgrupper.
• Livskvalitet og bæredygtigt miljø kommer til at stå i fokus for nye krav til arbejdspladsudvikling. LO skal bidrage til denne udvikling og særligt forberede lønmodtagerne på den forandring, de nye krav stiller.
• LO skal være fortaler for et stadigt tættere og mere forpligtende internationalt samarbejde. Det er en nødvendig forudsætning for fred og stabilitet. Et bedre internationalt samarbejde vil befordre mulighederne for social og økonomisk fremgang i de enkelte lande. Det skal skabe et solidarisk modtræk i forhold til internationalisering af kapital og fri bevægelighed af varer og tjenesteydelser.
• LO vil i samarbejde med medlemsforbund og arbejdsgiverorganisationer udvikle og styrke den danske model og aftalesystemet i overensstemmelse med behovet på de enkelte arbejdspladser. Der skal især fokuseres på at forny rammerne for lønmodtagernes uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.
• Arbejdspladsdemokratiet skal udvikles. Nye ledelsesformer og bedre personalepolitik skal øge lønmodtagernes selvstændighed og indflydelse. LO vil arbejde for at styrke indflydelsesmulighederne for tillidsrepræsentanter, sikker-hedsorganisationer, samarbejdsudvalg og gennem repræsentation i selskabs- og institutionsledelser.
• LO’s samarbejde med Socialdemokratiet udgør kernen i udviklingen af det danske velfærdssamfund. Samarbejdet skal baseres på tillid og åbenhed og på arbejderbevægelsens fælles idégrundlag om solidaritet, lighed og frihed.
• Reformer af velfærdssamfundet bør så vidt muligt skabes på grundlag af et bredt politisk samarbejde. LO vil derfor udvide dialogen med alle politiske partier, der vil skabe socialt afbalancerede og holdbare reformer med henblik på at sikre en bred politisk opbakning til danske lønmodtagerinteresser.
• LO vil samarbejde med de øvrige hovedorganisationer på lønmodtagersiden på nationalt og internationalt plan. Det forudsætter en klar arbejdsdeling – specielt i forhold til de internationale udfordringer. LO vil tage initiativ til en fælles samarbejdsaftale mellem de tre hovedorganisationer.
• LO skal fortsat forny rollen som varetager af lønmodtagernes interesser på alle tværfaglige områder. LO vil genoptage dialogen om modernisering af fagbevægelsens organisations- og strukturudvikling. Udgangspunktet er de enkelte forbunds planer for den fremtidige udvikling og deres branchevise samarbejde i kartellerne. Der skal skabes en klar arbejds- og opgavedeling, så ressourcerne anvendes bedst muligt.
• Fagbevægelsen har pligt til at løse de interne konflikter om organisationsområder, der opstår som følge af udviklingen i den offentlige og private selskabs-struktur. LO vil tage initiativ til at udforme retningslinier for at løse konflikter om organisationsområder. LO vil endvidere tage initiativ til en analyse af organisationsdækningen på både etablerede og nye beskæftigelsesområder med det formål at udvide samarbejdet om en bedre
organisationsdækning blandt lønmodtagerne.
2. Den danske model – 100 år endnu
• Den danske model udgør kernen i det danske velfærdssamfund. Det regelsæt, der ligger til grund for det danske kollektive aftalesystem, bør moderniseres, så det bedre opfylder behovet for at regulere arbejdsmarkedets rets- og interessekonflikter.
• “Norm for regler for behandling af faglig strid” fra 1910 bør revideres for så vidt angår bestemmelserne om konfliktløsning ved faglig voldgift og mulighed for arbejdsstandsninger med henvisning til liv, velfærd og ære.
• Arbejdsgivernes mulighed for at etablere kontrolforanstaltninger over for de ansatte skal begrænses. Eventuel indførelse af foranstaltninger på den enkelte virksomhed skal afvente en fagretlig behandling, hvis de ansatte protesterer.
• Med hensyn til vigtige ansættelsesvilkår er udviklingen gået i retning af fleksible regler, hvor aftaler på den enkelte virksomhed får stadig større betydning. Det stiller nye og større krav til tillidsrepræsentantsystemet og den lokale fagbevægelse. LO vil arbejde for klare bestemmelser om kompetence til de ansattes valgte tillidsrepræsentanter.
• Internationale forhold vil i højere grad påvirke de arbejdsretlige regler end tidligere, ikke mindst på grund af udviklingen i EU. EU-reglerne skal tilpasses, så arbejdsretten i Danmark kan bygge videre på de værdifulde erfaringer med det fagretlige system.
• Med hensyn til lønmodtagernes minimumsrettigheder, som følger af EU-direktiver eller forhandlinger mellem parterne, vil LO fortsat arbejde for, at implementering og fortolkning primært sker via de kollektive overenskomster og det fagretlige system.
• EU-traktatens muligheder for internationale aftaler mellem arbejdsmarkedets parter må udnyttes, og det koncernfaglige samarbejde udvikles, for at aftalesystemet bliver den bærende reguleringsform. LO vil arbejde for en generel aftale mellem arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau, som sikrer, at de berørte organisationer bliver inddraget, når uoverensstemmelser ved kollektive overenskomster, der dækker ansættelsesforhold i mere end et land, bliver behandlet.
• LO skal arbejde for at fastlægge en klar strategi, når det gælder valget mellem aftalevej og lovgivning. Kongressen pålægger den kommende LO-ledelse at udarbejde det endelige grundlag for fremtidens arbejdsret på baggrund af kongresoplægget om Fremtidens Arbejdsret.
• LO vil understøtte, at fagbevægelsen gennem overenskomstforhandlingerne opnår de vigtigste mål: Fuld beskæftigelse, højere realløn bl.a. gennem den solidariske lønpolitik og bedre arbejdsforhold.
• LO vil bidrage til en videreudvikling af aftalesystemet og dets samspil med lovgivning på såvel nationalt som internationalt niveau, så lønmodtagernes muligheder på fremtidens arbejdsmarked styrkes. Herunder vil udviklingen i aftalesystemet i andre lande, bl.a. i EU, blive overvåget for at sikre danske lønmodtageres interesser.
• I overenskomstforhandlingerne vil LO tilvejebringe det nødvendige grundlag for, at fagbevægelsen kan koordinere forløbet på de forskellige områder. Det indebærer evaluering af overståede forhandlingsrunder, forberedelse af kommende forhandlinger samt at sikre gensidig orientering og information om udviklingen i aktuelle forhandlinger for at sikre det bedst mulige resultat.
• LO vil tage initiativ til, at de gennemgående temaer for de decentrale forhandlinger af overenskomstfornyelserne bliver drøftet. Initiativerne kan vedrøre det private arbejdsmarked samt forhold af betydning for såvel den offentlige som den private sektor.
• Ved eventuel overgang til Forligsinstitutionen vil LO kræve, at der gennemføres reelle drøftelser på alle overenskomstområder, før der tages stilling til en eventuel sammenkædning af mæglingsforslag og afstemninger.
• LO vil specielt vedrørende information og høring arbejde for at fremme lønmodtagernes medbestemmelse, at sænke tærsklerne for information og høring i tværnationale selskaber, at udbrede disse rettigheder til offentlig virksomhed og at styrke fagforeningernes rolle. LO vil ligeledes nationalt og internationalt arbejde for at få oprettet flere europæiske samarbejdsudvalg. LO vil understøtte de allerede eksisterende i deres arbejde ved at arbejde for, at der såvel nationalt som internationalt stilles de fornødne uddannelsesmuligheder til rådighed.
3. Økonomi, vækst og velfærd
LO ønsker at udbygge og udvikle velfærdssamfundet. Den demografiske udvikling, nye teknologiske muligheder, fortsat globalisering, stigende forventninger hos borgerne, risiko for yderligere marginalisering og stramme økonomisk rammer udfordrer velfærdssamfundet i de kommende år.
• For LO er fuld beskæftigelse det overordnede mål for den økonomiske politik. I dag er Danmark ikke langt fra dette mål, hvor 76–77 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder er i arbejde. Fremover bliver det vigtigt at fastholde den gode udvikling.
• Et højt beskæftigelsesniveau kan kun fastholdes, hvis de fundamentale økonomiske forhold er i nogenlunde balance. Den økonomiske politik skal både understøtte en lav offentlig gæld og en lav gæld til udlandet samtidig med, at den økonomiske politik sikrer den tilstrækkelige efterspørgsel af arbejdskraft. Hertil kommer, at et moderat niveau for inflationen vil bidrage til en lav rente, som på sin side vil forstærke virksomheders og forbrugeres lyst til at foretage langsigtede økonomiske dispositioner til gavn for produktion og beskæftigelse.
• På kort sigt skal der være budgetmæssigt råderum til, at finanspolitikken kan afdæmpe konjunkturudsving. Den økonomiske politik bør være stram under stærke opgangskonjunkturer, bl.a. for at skabe det råderum, men samtidig skal der være vilje til – og mulighed for – at slække på den økonomiske politik, hvis der er udsigt til en lavkonjunktur. Dermed bidrager finanspolitikken til at forebygge den udstødning fra arbejdsmarkedet, som kan ske ved længerevarende ledighed.
• LO vil i internationale fora arbejde for en forøget indsats for bedre beskæftigel-se. På kort sigt ved en stærkere koordinering af den generelle økonomiske politik og på længere sigt ved at udveksle erfaringer om forskellige redskaber i arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitikken. LO vil også støtte initiativer, der modvirker negativ skattekonkurrence mellem stater på områder som grænseoverskridende forurening og mobil selskabskapital.
• For at øge beskæftigelsespotentialet på længere sigt er det nødvendigt at styrke indsatsen for et mere rummeligt arbejdsmarked. Det rummelige arbejdsmarked handler både om at forebygge udstødning og at hjælpe svage grupper tilbage på arbejdsmarkedet.
• LO vil fremover modarbejde den praksis, at de ældre medarbejdere fyres først ved afskedigelsesrunder. Den praksis er i modstrid med intentionerne om et rummeligt arbejdsmarked med et højt beskæftigelsesniveau, da de ældste har de ringeste muligheder for at opnå alternativ beskæftigelse. Det skal også forhindre, at utidigt ophør af erhvervskarrieren får voldsomme konsekvenser for den enkelte som følge af de nye efterlønsregler.
• Byernes udvikling er et særligt område, som skal have det offentliges opmærksomhed. Dårligt fungerende byområder, med ringe boligstandard og en koncentration af dårligt stillede borgere, er stadig et stort problem. LO bakker derfor op om regeringens bypolitiske perspektiv og handlingsplan. I erkendelse af, at den generelle økonomiske vækst snarere forstærker, end løser disse områders problemer, skal perspektiv og handlingsplanen følges op af øgede bevillinger. Den offentligt støttede byudvikling må ikke blive brugt som bremse i konjunkturudviklingen.
• LO vil nøje følge omfanget og konsekvenserne af udlicitering indenfor den offentlige sektor. Der fremlægges foreløbig rapportering på respræsentantskabsmødet i 2001 og endelig rapport på kongressen i 2003.
• LO vil fortsat arbejde for en retfærdig fordeling, bl.a. gennem formulering af krav til skattepolitikken.
4. Erhvervspolitik
Erhvervsudvikling bliver en stadig mere central forudsætning for udviklingen af det danske velfærdssamfund. Teknologiske forandringer, uddannelses- og kompetencekrav og en massiv udvikling i den globale handel og konkurrence stiller konstant erhvervslivet over for nye udfordringer og kræver omstillingsevne.
• LO vil arbejde for, at ny viden og nye teknologier bedst muligt kan indarbejdes i virksomhederne og at kompetenceudviklingen fortsættes på alle niveauer, herunder udbygning af de menneskelige ressourcer i arbejdslivet og større inddragelse af medarbejderne i virksomhedernes udviklingsproces. Der skal derfor bl.a. arbejdes for en videreudvikling af regeringens LOK-initiativ.
• LO vil arbejde for, at det teknologiske service- og innovationssystem effektiviseres, så vidensoverførslen til virksomhederne optimeres. En understøttelse af de små og mellemstore virksomheders udviklingspotentialer er en forudsætning for en succesfuld erhvervspolitik. En understøttelse af positive iværksættermiljøer bør prioriteres i samspil med den politik.
• LO vil arbejde for, at der udvikles en grøn erhvervspolitik. Det er den politik, der på samme tid gavner miljøet, konkurrenceevnen og dermed beskæftigelsen. I arbejdet for en grøn erhvervspolitik vil LO sætte fokus på udvikling af nye instrumenter og incitamenter i erhvervspolitikken, samtidigt med at arbejdet på tværs af de forskellige politikområder styrkes.
• Indsatsen til skabelse af grønne arbejdspladser skal styrkes. Det gælder genbrug herunder af erhvervsaffald og varige forbrugsgoder, byøkologi, økologisk jordbrug, vedvarende energikilder m.v.
• Globaliseringen stiller krav til, at dansk erhvervspolitik indtænkes i et bredere internationalt perspektiv. LO vil arbejde for at udvikle erhvervspolitikken således, at potentialerne i EU-politikken bedst muligt kan medvirke til at udvikle dansk erhvervsliv. Det er samtidig vigtigt at fremme virksomhedernes innovationskapacitet.
5. Forskning og teknologi
Viden er et afgørende krav i et moderne samfund. Viden er afgørende for Danmarks innovationsevne og dermed evne til at skabe beskæftigelse. LO vil derfor arbejde for en forskningspolitik, der sikrer rammebetingelserne for grundforskningen og de forskningsbaserede uddannelser i Danmark. LO vil satse på en strategi, der sikrer, at forskningsbaseret viden inddrages i uddannelser på alle niveauer.
• LO ønsker en tættere kobling mellem forsknings- og teknologipolitikken og den erhvervsmæssige udnyttelse af forskningsresultaterne. Der må sættes fokus på forskningsformidlingen, så de opnåede forskningsresultater i større grad bliver brugt i erhvervslivet til gavn for beskæftigelse og konkurrenceevne.
• LO ønsker en langsigtet forskningspolitik, der giver universiteter og de højere læreanstalter stabile rammer for udviklingen af forskning, uddannelse og samarbejde med det øvrige samfund.
• LO vil arbejde for at placere fagbevægelsen centralt i debatten om informations- og videnssamfundets udvikling ved at sætte fokus på selvbetjening fra hjemmet, telearbejde, e-handel, Det Digitale Danmark og de retlige aftale- og lovgivningsmæssige aspekter af denne udvikling.
• LO mener, at der særligt skal fokuseres på de øgede krav til at udviklede menneskelige ressourcer og kompetencer samt til virksomhedernes og den offentlige sektors organisatoriske forandringsproces.
• Forskning og teknologi kender ingen grænser. LO skal fortsat følge og udbygge udviklingen i EU’s rammeprogrammer for forskning og udvikling samt videreudvikle de internationale samarbejdsrelationer på området.
• LO vil sammen med forbundene formulere fagbevægelsens forskningspolitiske holdninger. Der ligger en selvstændig udfordring i at formulere sig på disse områder, så det både sikres, at forskningen får de rette udviklingsbetingelser, og at samfundet opnår de maksimale resultater af forskningsindsatsen.
• LO finder, at sundhedsvidenskabelig forskning er en vigtig del af velfærdssamfundets fortsatte udvikling. Det gælder såvel den forebyggende som den behandlende indsats.
• LO vil arbejde for at udbygge relationerne til forskningsverden. Det skal ske for at sikre en fornuftig implementering af nye forskningsresultater i virksomhederne til gavn for udviklingen af arbejdet og udviklingen af de menneskelige ressourcer i arbejdslivet. Det er endvidere vigtigt at sikre, at forsknings- og teknologimiljøerne har et grundigt kendskab til de samfundsmæssige betingelser, der er grundlaget for udviklingen i erhverv og beskæftigelse såvel som velfærdssamfundets udvikling.
6. Livslang uddannelse og kompetenceudvikling
Livslang uddannelse og læring er et afgørende mål for fagbevægelsen. Det skal sikre medlemmernes beskæftigelses- og udviklingsmuligheder og bidrage til at øge velfærden for både samfundet og den enkelte. LO vil arbejde for, at alle får reel mulighed for livslang uddannelse og læring. Vi ønsker et samfund, hvor den enkelte gennem hele sin tilværelse får optimale betingelser for at lære nyt og udvikle sig. Det gælder børn, unge og voksne.
• Folkeskolens opgave er at forberede eleverne personligt, fagligt og alment til at kunne gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. LO vil arbejde for, at der stilles mere præcise krav til skolerne og kommunernes om udmøntning af folkeskoleloven.
• En stor gruppe elever trives ikke med det boglige miljø i skolerne, og der er en reel risiko for, at disse elever udstødes på grund af manglende uddannelse. LO vil derfor arbejde for, at indskolingsprojekter, tilrettelæggelsen af undervisningen, overgangen til ungdomsuddannelserne og vejledningen tager særligt hånd om denne gruppe elever.
• LO mener, at ressourcerne i 10. klasse først og fremmest bør bruges på de svageste elever gennem målrettede tilbud i 10. klassecentre. LO vil arbejde for en kontinuerlig og formaliseret dialog mellem 10. klasse og lokalområdets ungdomsuddannelsesinstitutioner.
• Med henblik på at styrke uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen vil LO tage initiativ til at etablere et forpligtende samarbejde mellem arbejdsmarkedsorganisationerne og skolen. LO vil bl.a. arbejde for at forbedre rammerne for praktik og arbejdspladsbesøg samt styrke skolekontaktarbejdet.
• For at sikre en bedre overgang mellem folkeskole og ungdomsuddannelserne vil LO arbejde for at indføre et obligatorisk minimumsniveau for vejledningsindsatsen samt, at uddannelsen af studie- og erhvervsvejledere styrkes. LO ønsker, at arbejdsmarkedets parter og de aftagende uddannelsesinstitutioner inddrages i vejledningen.
• LO vil arbejde for, at alle unge får en kompetencegivende uddannelse og der-med et godt grundlag for både beskæftigelse, personlig og uddannelsesmæssig videreudvikling. LO lægger vægt på ligeværdighed uanset køn, etnisk herkomst og teoretiske og praktiske forudsætninger.
• LO finder det nødvendigt, at der skabes en bedre sammenhæng mellem de forskellige ungdomsuddannelser. For at sikre en større overskuelighed, bedre kvalitet og større faglig udviklingsmulighed vil LO arbejde for, at alle erhvervsrettede ungdomsuddannelser samles under én og samme lovgivning, og at der skabes ligeværdighed mellem alle ungdomsuddannelser.
• LO vil arbejde for, at de erhvervsrettede ungdomsuddannelser gøres mere attraktive for de unge, og at flere unge får en reel mulighed for at påbegynde og fuldføre en erhvervsrettet uddannelse. LO ønsker derfor at styrke vekseluddannnelsesprincippet og mener, at der skal gennemføres en kvalitetsudvikling og modernisering af erhvervsuddannelsernes form og indhold, så uddannelserne matcher de unges og erhvervslivets forventninger og behov.
• LO vil arbejde for, at alle egnede unge tilbydes en relevant praktikplads i en eller flere virksomheder. Praktikpladsgarantien bør udformes, så alle egnede hurtigst muligt kan påbegynde og fuldføre sin erhvervsuddannelse også via skolepraktik. LO vil arbejde for, at skolepraktikken gøres mere ligeværdig og får en større kvalitet. LO vil arbejde for, at de faglige udvalg gøres ansvarlige for skolepraktikordningen.
• LO vil arbejde for, at meritoverførselsmulighederne mellem de forskellige ungdomsuddannelser forbedres og gøres mere fleksible. De kvalifikationer, der er opnået ved at gennemføre en del af en ungdomsuddannelse, skal i størst mulig udstrækning kunne godskrives i forhold til en anden uddannelse.
• LO finder det vigtigt at styrke samspillet og dialogen mellem Erhvervsuddannelsesrådet og de faglige udvalg og på lokalt plan mellem skolebestyrelser og lokale uddannelsesudvalg. LO vil således også arbejde for, at der sikres de bedst mulige forsøgs- og udviklingsrammer for faglige udvalgs arbejde med fornyelse af uddannelserne.
• LO vil arbejde for, at der etableres et sammenhængende erhvervskompetencegivende kort videregående uddannelsesområde med direkte adgang fra erhvervsuddannelserne. LO vil sikre, at et nyt KVU-område tilrettelægges som et landsdækkende kompetencesystem med klare jobkompetencer og meritmuligheder i forhold til muligheder for videreuddannelse.
• LO vil arbejde for et kompetenceløft til alle voksne, der kan modvirke polariseringen på arbejdsmarkedet og sikre lønmodtagerne adgang til nye jobområder.
• LO vil tage initiativ til, at der i offentligt regi udvikles et Nationalt Kompetenceregnskab.
• Fagbevægelsen vil tage initiativ til at sikre en særlig indsats for den store gruppe af befolkningen, der har svært ved at læse, stave og regne.
• LO vil arbejde for en reform af voksen- og efteruddannelserne, der er målrettet den enkeltes muligheder, der bidrager til at øge kvaliteten og sikrer, at de langsigtede behov på arbejdsmarkedet tilgodeses. LO mener, at der er behov for en forpligtende trepartsaftale om den fremtidige finansiering af VEU-området.
• LO vil arbejde for, at grupper med uddannelsesmæssigt efterslæb på det danske arbejdsmarked gives en særlig prioritet med hensyn til vilkårene for at deltage i uddannelse, vejledning og motivation. Den enkelte lønmodtagers motivationen til uddannelse og personlig udvikling skal øges. Det kan ske ved at fremme vejledningen, styrke medindflydelsen, udvikle uddannelserne, forbedre mulighederne for at lære i jobbet samt ved at introducere vekseluddannelsesprincippet i voksen- og efteruddannelserne.
• Voksenerhvervsuddannelsen skal styrkes i forbindelse med en ny reform af voksen- og efteruddannelserne. LO vil arbejde for, at alle, der går i gang med en voksenerhvervsuddannelse, sikres en praktikplads.
• LO vil arbejde for et sammenhængende og gennemskueligt voksenuddannelsessystem. Der skal skabes et meritsystem, så erhvervskompetencer kan opnås via forskellige former for uddannelse og læring. Parterne skal have en aktiv rolle i udformningen af et dokumentationssystem for merit. De faglige udvalg og efteruddannelsesudvalgene er centrale i dette arbejde.
• LO vil arbejde for at sikre et egentligt demokrati omkring systematisk uddannelsesplanlægning og medarbejderuddannelse, der omfatter alle, for at modvirke dekvalificering af medarbejdere og udstødning fra arbejdspladsen.
• LO ønsker at styrke uddannelsesarbejdet herunder uddannelsesplanlægningen på arbejdspladserne. Det bør fremmes gennem overenskomstaftaler om ud-dannelse og udvikling, gennem uddannelsesaftaler på arbejdspladserne, uddannelse af tillidsrepræsentanter, ved at styrke det lokale uddannelsesberedskab og gennem de generelle rammer for voksen- og efteruddannelse.
• LO ønsker at styrke og udvikle en sammenhængende erhvervsrettet og almen uddannelses- og kvalifikationsforskning, som omfatter både de erhvervsrettede ungdomsuddannelser samt voksen- og efteruddannelserne.
• I takt med internationaliseringen øges behovet for, at uddannelse også ses i et globalt og især i et europæisk perspektiv. LO ønsker derfor at stimulere internationaliseringen af de danske voksen- og efteruddannelser, at øge mulighederne for støtte til uddannelse og udvikling via EU-fonde mv. samt at styrke det koncernfaglige samarbejde om uddannelse og udvikling.
7. Det Udviklende Arbejde
• LO vil arbejde for, at Det Udviklende Arbejde som strategi og idégrundlag finder bredere anvendelse på danske arbejdspladser. LO vil således understøtte forbund og karteller i at gøre en direkte indsats på arbejdspladserne i form af tilbud om værktøjer, uddannelse og information. Herudover vil LO styrke samarbejdet mellem fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne om Det Udviklende Arbejde.
• LO vil styrke den statslige indsats, der kan skabe bedre rammebetingelser for Det Udviklende Arbejde.
• Internationalt vil LO videreformidle erfaringerne fra de snart 10 års arbejde med Det Udviklende Arbejde. Det vil blandt andet ske med udgangspunkt i LO’s internationale værktøjskasse om Det Udviklende Arbejde.
• Videnregnskaber er et nyt og vigtigt tema under Det Udviklende Arbejde. LO vil i den kommende periode arbejde for en yderligere udvikling af videnregnskaber, så de tænkes sammen med udvikling af sociale og grønne regnskaber. LO vil i den sammenhæng arbejde for, at der sker en revision af regnskabsloven mv., så der i højere grad tages højde for de nye regnskabsformer i lovgivningen.
8. Arbejdsmarkedspolitik
Målsætningen er fuld beskæftigelse. Alt for mange holdes i dag ude fra det normale arbejdsmarked. LO vil derfor udvikle den aktive arbejdsmarkedspolitik, så der skabes nye arbejdspladser, der modsvarer antallet af ledige. Den aktive arbejdsmarkedspolitik skal fortsat udvikles med fokus på klare rettigheder og pligter og en regionalt forankret styring. De særlig udsatte grupper skal tilgodeses, med det mål at sikre en fastere og normal tilknytning til arbejdsmarkedet.
• LO vil fortsat arbejde for og udvikle den aktive arbejdsmarkedspolitik, med det mål at øge beskæftigelsen, matche udfordringerne på arbejdsmarkedet og give de ledige bedre individuelle tilbud.
• Den enkelte ledige skal i fremtiden have styrket sine rettigheder i forhold til at få skræddersyet særlige forløb. Det vil øge kvaliteten af aktiveringen og styrke muligheden for en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.
• Der er behov for en styringsreform, hvor arbejdsmarkedets parters indflydelse styrkes og arbejdsmarkedsrådene får mere selvstændig kompetence til at tilrettelægge arbejdsmarkedspolitikken. LO vil derfor arbejde for, at den politiske og økonomiske kompetence for indsatsen i de enkelte regioner i stigende grad tildeles de regionale arbejdsmarkedsråd. De økonomiske bindinger og administrative forordninger skal reduceres.
• LO vil arbejde for, at der regionalt sikres de nødvendige midler til den arbejdsmarkedspolitiske indsats overfor de ledige. Tilfældigheden i den økonomiske baggrund for den regionale indsats må fjernes. Økonomien skal derimod sikre de fastsatte mål for indsatsen, såvel i dagpengeperioden, aktivperioden og i den særlige indsats i de sidste 26 uger.
• LO skal medvirke til, at der skabes bedre sammenhæng mellem arbejdsmarkeds-, uddannelses-, social- og erhvervspolitikkerne på regionalt niveau. Samtidig skal redskaberne for den konkrete arbejdsmarkedsindsats forbedres.
• Jobrotation er en væsentligt del af den aktive arbejdsmarkedspolitik, fordi den skaber tættere sammenhæng mellem uddannelse af allerede beskæftigede og kvalificering af ledige. LO ønsker at styrke jobrotationen og gøre det til et selvstændigt redskab. Som opfølgning på trepartsaftalen vil LO arbejde for, at der skabes politisk opbakning til en ny jobrotationsordning. LO vil i den forbindelse sikre, at modellen indeholder nye og bedre muligheder for både den private og offentlige sektor.
• LO skal medvirke til, at der gennemføres mere kvalitative og effektive tilbud over for de svagest stillede ledige. Det skal gøres dels ved at sikre målrettede kvalificeringsforløb og dels at sikre en bedre sammenhæng til de private virksomheder, så virksomhederne forpligtes til at gøre en indsats over for de svageste ledige.
• Det er målet med aktiveringen af de ledige, at de opnår kvalifikationer og erfaringer, så de efterfølgende opnår ordinær beskæftigelse. Det er derfor vigtigt at sikre uddannelses- og jobtræningstilbud af høj kvalitet. Det må samtidigt sikres, at der ikke ansættes ledige i jobtræning og puljejob, som fortrænger fastansatte.
• Der vil i de kommende år komme yderligere fokus på a-kassernes arbejdsopgaver og arbejdsmetoder. LO vil fortsat arbejde for en forenkling af a-kassereglerne og ajourføre de aftalemæssige rammer, så de administrative byrder reduceres. Dermed får a-kasserne mulighed for at bruge ressourcerne til en styrkelse af indsatsen i den aktive arbejdsmarkedspolitik. A-kasser, som ønsker at overtage grundregistreringen fra Arbejdsformidlingen, skal have mulighed for at gøre dette som en yderligere service over for medlemmerne.
• LO vil i det fortsatte udvalgsarbejde om beregning af dagpenge vurdere mulighederne for at forenkle og modernisere indberetningssystemet af oplysninger om løn og beskæftigelse. Etablering af EDI-løn er en nødvendig forudsætning for at opnå de betydelige fordele forbundet med et beregningssystem baseret på offentlige registre. LO mener bl.a., at der heri ligger et forenklingspotentiale, der vil medføre mærkbare lettelser af administrationen af dagpengesystemet. Det videre arbejde med forenkling skal sikre, at der ikke sker forringelser af dagpenge for den enkelte ledige og for bestemte grupper af ledige.
• LO vil i den kommende kongresperiode med baggrund i et udvalgsarbejde med forbund og a-kasser fremlægge et udspil til et fremtidigt dagpengesystem.
• LO skal medvirke til, at de faglige strategier støtter op om de arbejdsmarkedspolitiske mål. Det skal bl.a. ske gennem personalepolitikkerne, der bidrager til at kvalificere arbejdsstyrken, så de nuværende medarbejdere kan fastholdes og ved at skabe jobåbninger, der giver muligheder for arbejde til langtidsarbejdsløse og personer med nedsat erhvervsevne.
• Der er opstillet fælles retningslinier for den europæiske beskæftigelsesstrategi og dermed også en mere internationaliseret arbejdsmarkedspolitik. LO skal aktivt deltage i den koordinerede beskæftigelsesstrategi, der skal medføre en fastholdelse af den europæiske ledighedsbekæmpelse som et højt prioriteret punkt på den europæiske politiske dagsorden.
• LO vil arbejde for, at administrationen af socialfonden flyttes fra amterne til de regionale arbejdsmarkedsråd. Socialfonden giver tilskud til arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, som langt bedre vil kunne koordineres og indgå i sammenhæng med de øvrige regionale prioriteringer ved en ansvarsplacering i de regionale arbejdsmarkedsråd.
• Reformen af efterlønnen er gennemført, og langt hovedparten af medlemmer har tilsluttet sig ordningen. LO vil fortsat arbejde for, at modregningen i arbejdsindkomsten sættes ned, så flere af de lavest lønnede får reel mulighed for at arbejde ved siden af efterlønnen og dermed optjene skattepræmien. LO vil fortsat presse på for at udbetalinger fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke modregnes i efterlønnen.
• LO vil i kongresperioden gøre status over efterlønnen, specielt med henblik på at vurdere om lønmodtagere, der af arbejdsmæssige årsager er tvunget til at gå på efterløn som 60-årige, stilles unødigt ringere end andre grupper på arbejdsmarkedet.
• LO vil på seniorområdet arbejde for, at virksomhederne fremover fastholder og ansætter den ældre og erfarne arbejdskraft. Det skal ske gennem en målrettet indsats for at holde kompetencer og helbred ved lige hele arbejdslivet.
9. Det rummelige arbejdsmarked
Det rummelige arbejdsmarked vedkommer os alle. Det handler om at undgå, at det danske samfund knækker over i to halvdele. Dem, der er del af fællesskabet gennem arbejdet, og dem der desværre af forskellige årsager er udenfor, fordi de enten er sorteret fra, eller fordi vi aldrig har givet dem chancen for at være en del af fællesskabet. Voksende krav til lønmodtagernes viden, omstillingsevne og godt helbred i fremtiden betyder en øget risiko for marginalisering. LO’s strategi for det rummelige arbejdsmarked er trebenet og sigter i nævnte rækkefølge på forebyggelse, fastholdelse og integration.
• LO vil arbejde for, at virksomhederne kvalificeres til at medvirke ved udvik-lingen af det rummelige arbejdsmarked. Kvalifikationer, der både omfatter opbakning til egne medarbejdere i forsøg på arbejdsfastholdelse og integration af personer udefra under særlige forhold. Ledelse og tillidsvalgte bør i bedste fald også uddannes sammen til opgaven. LO vil arbejde for, at BST indgår i indsatsen for udviklingen af det rummelige arbejdsmarked, og at socialforvaltningerne bliver bedre egnet til samarbejde med virksomhederne.
• LO vil arbejde for, at det rummelige arbejdsmarked også indtænkes i erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken.
• LO støtter aktivlinien i socialpolitikken. Aktivering er ikke kun en pligt for den enkelte, men også en ret. LO kræver derfor kvalitet i indholdet af tilbuddet, og at der altid er taget afsæt i de muligheder, ressourcer og forudsætninger, som den enkelte har.
• LO arbejder for, at det rummelige arbejdsmarked skabes på grundlag af frivillighed og ved at gøre brug af aftalesystemet. Ansættelse på særlige vilkår med eller uden offentlige tilskud skal alene finde anvendelse, når mulighederne for ansættelse på ordinære vilkår er udtømte.
• LO vil arbejde for en yderligere styrkelse af den revalideringsmæssige indsats. Det skal såvel ske ved at flere får mulighed for revalidering samt ved, at revalideringen i højere grad sigter mod beskæftigelse på det private arbejdsmarked.
• LO vil arbejde for, at en ansættelse af personer på særlige vilkår med eller uden offentligt tilskud ikke medfører tab af rettigheder – herunder ret til medlemskab af det ordinære a-kassesystem, ret til en dagpengelignende ydelse ved ledighed samt ret til efterløn.
• LO vil arbejde for en ændring af førtidspensionssystemet, så det fremtidige system bygger på et arbejdsevnekriterium, som lægger vægt på, hvad personen kan, fremfor det nuværende erhvervsevnekriterium der fokuserer på, hvad personen ikke kan. Derudover skal der være et fremtidigt system, der kun har en ydelse på dagpengeniveau, og som derudover ikke grundlæggende ændrer på de øvrige tilkendelseskriterier.
• LO vil arbejde for at styrke kommunens og de sociale koordinationsudvalgs samarbejde ved at inddrage samarbejdsparter fra såvel sundhedssektoren, miljøsektoren, og arbejdsmarkedssektoren i forhold til at finde holdbare løsninger i integrations- og arbejdsfastholdelsespolitikken samt sikre en helhedsorienteret sagsbehandling i de sociale sager - herunder sager om sygedagpenge, revalidering, aktivering, flexjob og førtidspension.
• LO vil insistere på samarbejdet mellem kommunen og de faglige organisationer, og at vi i fællesskab løfter opgaven på alle niveauer.
• LO vil arbejde for, at de sociale koordinationsudvalg skaber de lokale rammer for et mere rummeligt arbejdsmarked og er bindeleddet mellem kommunen og det lokale arbejdsmarked.
• LO vil i samarbejde med forbund og karteller arbejde for, at de sociale kapitler i overenskomsterne bruges mere aktivt. En af opgaverne er at igangsætte en dialog på arbejdspladserne om ansættelse af personer, hvor løn- og ansættelsesvilkår er gjort fleksible. Den mulighed skal ikke mindst benyttes nu, hvor der er stigende mangel på arbejdskraft.
10. Arbejdsmiljø
Et godt og udviklende arbejdsmiljø skal tage sit afsæt i helhedstænkning og forebyggelse. Den forebyggende arbejdsmiljøindsats skal indarbejdes i de politiske initiativer, der berører arbejdsmarkedet. Ud over arbejdsmarkedspolitikken gælder det især miljø-, social-, erhvervs-, sundheds- og uddannelsespolitikken.
• LO skal i samarbejde med forbund og karteller udvikle det aftalemæssige arbejdsgrundlag til at styrke den forebyggende arbejdsmiljøindsats. Herunder skal der arbejdes for en bedre koordinering vedrørende sikkerheds- og samarbejdsudvalgenes indsats, så samarbejdet mellem udvalgene, uddannelsesmulighederne og det forebyggende arbejde styrkes.
• LO skal arbejde for udvikling af nye forebyggende incitamenter på såvel virksomheds- som samfundsniveau, eksempelvis økonomiske incitamenter og grønne arbejdsmiljøregnskaber.
• LO vil bidrage til, at den overordnede arbejdsmiljøpolitik skal udvikles med udgangspunkt i regeringens handlingsprogram “Rent arbejdsmiljø år 2005”. Trepartssamarbejdet skal udvikles, og samarbejdet mellem Branchearbejdsmiljøråd, Arbejdsmiljørådet samt Arbejdstilsynet, Bedriftssundhedstjenesterne og andre aktører på arbejdsmiljøområdet skal styrkes og præciseres. Derudover vil LO medvirke til en faglig koordinering af arbejdsministerens “10 fags-plan” samt eventuelt kommende planer.
• Der skal ske en styrkelse af den forebyggende indsats særligt over for ergonomisk nedslidning, dårligt psykisk arbejdsmiljø og ulykker, som er de væsentlige årsager til marginaliseringen på arbejdsmarkedet.
• LO skal arbejde for at forbedre børn og unges miljøforhold i institutioner, skoler og fritidsordninger. Der skal arbejdes for gennemførelse af en børnemiljølov vedrørende sikkerhed og sundhed såvel fysiske som psykiske forhold for børn og unge i alle institutioner.
• LO skal arbejde for, at indsatsen mod Ensidigt Gentaget Arbejde får et fornyet løft, så målet om en halvering kan indfries. Samtidig skal begrænsningen af det monotone arbejde opprioriteres.
• Som et led i arbejdsmiljøstrategien skal LO arbejde for, at arbejdsmiljø bliver indført i miljøledelses- og kvalitetstyringssystemer, virksomhedernes grønne- og etiske regnskaber mv. LO vil særligt sikre inddragelsen af medarbejderne i beslutninger om iværksættelse og drift af disse styringssystemer. LO skal arbejde for udvikling og anvendelse af renere teknologi og for indførelse af grøn indkøbspolitik, såvel i den offentlige som i den private sektor.
• LO vil fortsat arbejde for en omlægning af arbejdsskadesikringssystemet, som indebærer, at arbejdsgiverbidragets størrelse fastsættes i forhold til den konkrete risiko for arbejdsskader i virksomhederne og i forhold til den forebyggende indsats, der gøres.
• I forbindelse med udlicitering og udbud af underentrepriser, skal der stilles præcise krav til miljø, arbejdsmiljø og sundhedsforhold på arbejdspladserne. Konsekvenserne af manglende overholdelse af kravene skal ligeledes klart fremgå af udbudsmaterialet.
• LO skal arbejde for, at udbygningen af bedriftssundhedstjenesten fortsætter, så hele arbejdsmarkedet omfattes af tilslutningspligten.
• LO vil arbejde for, at arbejdsmiljøtilsynet effektiviseres, herunder at der gen-nemføres en evaluering af Arbejdstilsynets “nye tilsynsmetoder”.
• LO skal arbejde for flere midler til arbejdsmiljøforskning. Samtidig skal forsk-ningsindsatsen målrettes og koordineres bedre. Derudover skal der sikres en bedre formidling, så forskningens resultater kan anvendes direkte i arbejdsmiljøindsatsen. Der skal gennemføres udredning og forskning, der afdækker årsagerne til marginalisering, samt giver anvisninger på konkrete arbejdsmiljøindsatser.
• LO vil arbejde for, at der på europæisk plan fastlægges en 10-årig arbejdsmiljøpolitisk handlingsplan. Planen skal også fastsætte mål og midler for trepartssamarbejdet, der styrker både den nationale og europæiske fagbevægelses indflydelse.
• LO skal arbejde for, at EU’s arbejdsmiljøregulering og politik på arbejdsmarkedsområdet bidrager til en progressiv udvikling af arbejdsmiljøet for lønmodtagere i Danmark, Europa og på globalt plan. LO skal samtidig arbejde for, at arbejdsmiljøhensyn inddrages i de arbejdsmarkedspolitiske initiativer, som EU tager.
• Arbejdsskadelovens administration og arbejdsskadebegreb bør forbedres, så det sikres, at alle arbejdsbetingede skader bliver anerkendt. Arbejdsskadesystemet skal i alle led udvikles i retning af større åbenhed og bedre service over for brugerne, når de anmelder en arbejdsskade. Der skal gives bedre information og vejledning om betingelser for, at skader kan anerkendes og erstatning ydes.
• LO vil arbejde for, at rammerne for anerkendelse af bevægeapparatslidelser udvides og dermed tilgodeser en mere rimelig og tidssvarende udvikling.
• Forringelse af levevilkårene for skadelidte og deres familier bør undgås, derfor skal erstatningsbeløbene forbedres, så der ydes fuld kompensation for tabt erhvervsevne.
11. Ydre miljø
Omstillingen til mindre miljø- og arbejdsmiljøbelastende forbrug og produktion er meget vigtige faktorer på fremtidens arbejdsmarked. LO skal understøtte en folkelig debat om vejen mod bæredygtig udvikling. Fagbevægelsen skal søge indflydelse på udviklingen af instrumenter og virkemidler i miljøreguleringen såsom produktorienteret miljøindsats, forbrugerpolitik, offentlig indkøbspolitik, det miljømæssige råderum, Agenda 21 osv. De politiske virkemidler og reguleringer skal vurderes i forhold til, om de samtidig gavner miljøet og en udviklende beskæftigelse.
• LO skal som led i den produktorienterede miljøstrategi arbejde aktivt for udbredelse af vugge-til-grav tankegangen, samt arbejde for at forbedre vilkårene for udvikling og afsætning af renere teknologier og produkter, dels i forhold til virksomhedsniveauet og dels i forhold til det nationale og internationale niveau.
• LO skal arbejde for at fremme brugen og udviklingen af miljøstyringsværktøjer på arbejdspladserne. Det drejer sig f.eks. om de nye miljøstandarder, udviklingen af grønne regnskaber og miljømærker. Principperne om inddragelse og uddannelse af alle medarbejdere indgår i LO’s grundlag for arbejdet ikke mindst i relation til indførelse af certificering, f.eks. af EMAS-ordningen. Der skal sættes fokus på at skabe sammenhæng og medarbejderdeltagelse i miljøarbejdet i alle brancher og sektorer.
• LO skal i samarbejde med forbund og karteller arbejde for at styrke informationen til medarbejderne om deres rettigheder og indflydelsesmuligheder i virksomhedernes miljøarbejde. LO skal arbejde for, at der i miljøarbejdet sættes fokus på medarbejdernes viden og kompetence i virksomheden med henblik på, at medarbejderne aktivt kan indgå i udviklingen af virksomhedens miljøpolitik og miljøstyring.
• Der bør afsættes særlige ressourcer til undersøgelser, der kan belyse forholdene på de helt små og mellemstore virksomheder, og som kan resultere i udarbejdelse af handlingsplaner og værktøjer, der kan fremme miljøindsatsen på disse virksomheder.
• LO vil i samarbejde med forbund og karteller arbejde for, at tillids- og sikkerhedsrepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer får styrket deres adgang til oplysninger om virksomhedens produktionsforhold, kvalitetsmål- og styring, ressourceforbrug og de ydre miljøforhold på virksomheden samt får adgang til uddannelse i overensstemmelse med deres aktuelle behov.
• Fagbevægelsen skal arbejde for et større og mere internationalt forpligtende samarbejde om at forbedre miljøforholdene og skabe en bæredygtig udvikling. Det skal ske ved en mere indgribende miljøregulering i EU, som f.eks. indfø-relse af en generel CO2-afgift, grønne afgifter på forbrug mv.
12. Ligestilling og familiepolitik
På vej ind i et nyt årtusinde kan vi konstatere, at mænd og kvinder stadig lever et meget forskelligt liv med et forskelligt udkomme af deres “investeringer”. Mænd får mere ud af deres investering i uddannelse og i arbejdslivet i form af løn, udviklende og spændende job, lederstillinger og pension. Kvinder investerer som bekendt mere i familielivet end den “gennemsnitlige” mand – og får meget ud af det i form af nære relationer.
LO’s vision om at skabe en bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv skal ikke blot sikre den enkelte familie og det enkelte barn, men også sikre den enkelte forælders evne, lyst og mulighed for at deltage i både udviklende og karriereorienterede forløb på arbejdsmarkedet.
• LO vil i samarbejde med forbund og karteller arbejde for, at kønnet tænkes ind i alle politiktiltag og andre typer af initiativer. Arbejdet med den såkaldte mainstreaming kræver efteruddannelse af både de politisk besluttende niveauer samt af medarbejdere/konsulenter. LO vil tage initiativ til at udvikle værktøjer og konkrete handlingsanvisninger for, hvorledes arbejdet med mainstreaming kan gribes an.
• Der er brug for utraditionelle metoder, hvis flere kvinder skal deltage i det faglige arbejde også i toppen af systemet. LO vil derfor i samarbejde med forbund og karteller gøre en ekstraordinær indsats for, at der i vores egen bevægelse og interne beslutningsprocesser, i vores råd og udvalg, i vores hovedbestyrelser og forretningsudvalg, på vores temadage og på konferencer sker en udvikling i retning af en mere ligelig kønsrepræsentation.
• På trods af mange års indsats for ligeløn er der fortsat store forskelle på mænd og kvinders løn, herunder pensionsvilkår. LO vil bidrage til, at der foretages en kortlægning af årsagerne til lønforskellen, ligesom vi mere generelt vil se nærmere på det samlede problemfeltet omkring kvinders økonomi.
• LO vil følge lønudviklingen – navnlig i relation til de nye lønformer. Det skal ske med henblik på at vurdere disse lønformers konsekvens for løngabet mellem mænd og kvinder.
• LO vil i samarbejde med forbundene og andre samarbejdspartnere medvirke til at identificere årsagerne til det kønsopdelte arbejdsmarked og i forlængelse heraf blotlægge barrierer for henholdsvis mænds og kvinders uddannelses- og erhvervsvalg.
• LO vil arbejde for, at der udvikles konkrete ligestillingspolitikker på arbejdspladserne, der skal være en integreret del af ansættelses- og personalepolitikken.
• LO skal arbejde for pladsgaranti i dagtilbud og fritidsordninger til alle børn i alderen fra 6 måneder til 12 år. LO skal arbejde for, at alle kommuner tilbyder børnepasning udenfor “normale åbningstider” til børnefamilier, som har behov på grund af arbejdstider.
• LO vil som led i drøftelserne om regeringens børnepakke arbejde for, at de muligheder, småbørnsfamilier har for at tage ekstraordinær “tid” i forbindelse med barsels- og børnepasningsorlov, bliver mere fleksible uden, at den retsbestemte orlov på 13 henholdsvis 26 uger reduceres. LO vil arbejde for en større ligestilling mellem mænd og kvinder på det familiepolitiske område. Der skal bl.a. fokuseres på de forhold, som afholder mænd fra at udnytte eksisterende muligheder i barsels- og orlovsordningerne. LO skal arbejde for at forbedre fædres muligheder for at kunne udnytte børnepasningsorloven og vil arbejde for en forbedring af fædres barselsorlov.
• LO vil medvirke til at identificere “den familievenlige arbejdsplads” i form af et idékatalog til at understøtte arbejdet i forbund, LO-amter og -sektioner, tillidsrepræsentanter og mod offentlige og private arbejdsgivere.
13. Etnisk ligestilling
Et lille mindretal i Danmark har en anden etnisk baggrund end den danske. Grup-pen er indbyrdes meget forskellig, men oplever en række fælles problemer med hensyn til ligebehandling og integration.
• Danmark skal overholde sine internationale forpligtelser på flygtninge- og indvandrerområdet. Det betyder, at flygtninge og indvandrere skal omfattes af de samme rettigheder og pligter som alle andre borgere i Danmark. Lovgiv-ningen skal indrettes, så den ikke er diskriminerende.
• Det er kun muligt at skabe etnisk ligestilling ved en meget målrettet og aktiv integrationsindsats. LO skal bidrage til at forbedre de etniske minoriteters placering på arbejdsmarkedet. De opgaver, der skal støtte de etniske minoriteter som samlet gruppe, skal udarbejdes i den øvrige arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske indsats.
• LO skal fortsat være med til at kortlægge de barrierer, der eksisterer for, at de etniske minoriteter opnår adgang til arbejdsmarkedet. Vi skal medvirke til, at et større antal unge med etnisk baggrund opnår en kompetencegivende uddannelse, og efterfølgende medvirke til, at uddannelse også giver job.
• En god integration kræver en ordentlig dialog på arbejdspladsen, der kan skabe gensidig tolerance og medvirke til at nedbryde eventuelle holdningsmæssige barrierer. LO vil derfor arbejde for, at samarbejdsaftalens tillægsaftale om ligebehandling af medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk kommer til at omfatte alle lønmodtagere for derved at anspore til, at der som en del af den almindelige personalepolitik formuleres en konkret etnisk ansættelses- og personalepolitik på de danske arbejdspladser.
• LO skal tage initiativ til, at fagbevægelsens tillidsfolk bliver bedre rustet til at fremme den etniske ligestilling på arbejdspladserne og indgå i det kommunale integrationsarbejde. Der skal gøres en målrettet indsats for at give LO-sektionerne den nødvendige bistand til at gå ind i det lokale integrationsarbejde.
• LO skal arbejde for, at flere medlemmer med anden etnisk baggrund engagerer sig i fagligt arbejde i deres fagforening, på den virksomhed eller institution, hvor de er ansat.
14. Det europæiske samarbejde
Intet land kan alene klare de udfordringer, som Europa står overfor. Freden, stabiliteten og udvidelsen er opgaver, der kun kan løftes i fællesskab. LO ønsker ikke en udvikling i retning af Europas Forenede Stater, men er fortaler for et stadigt tættere og forpligtende samarbejde mellem selvstændige stater. Det er det solidariske modtræk mod den stigende internationalisering af markederne for kapital, varer og tjenesteydelser. Dansk fagbevægelse søger størst mulig indflydelse.
En faglig politik skal bidrage til, at udviklingen i EU udbygger velfærdssamfundet og bygger på de bedste europæiske ideer og traditioner. Det handler om demokrati, menneskerettigheder, bæredygtig vækst, social dialog, solidaritet, fuld beskæftigelse, høje sociale standarder, gode arbejdsvilkår, en stærk og effektiv offentlig sektor, lige muligheder, fri adgang til et højt udviklet sundhedsvæsen og til livslang uddannelse og kompetenceudvikling.
• Udvidelsen er nødvendig af hensyn til solidariteten og stabiliteten i Europa. LO vil fortsat arbejde for, at de sociale aspekter af udvidelsen får større opmærk-somhed og flere midler fra EU, så de øst- og centraleuropæiske lande opnår reel mulighed for at efterleve EU-lovgivningen inden for den sociale protokol. Opbygningen af faglige organisationer i de øst- og centraleuropæiske lande er en forudsætning for en bæredygtig udvikling af demokrati og social tryghed.
• LO vil arbejde for, at midlerne i EU’s strukturfonde primært koncentreres i de mest tilbagestående områder, og at deres anvendelse knyttes til den europæiske beskæftigelsesstrategi. Administrationen af midlerne bør være mere effektiv og gennemskuelig, og der er behov for bedre kontrol med midlernes anvendelse.
• LO vil medvirke til at fremme samarbejde og koordinering, hvor det gavner lønmodtagernes beskæftigelse. Det nye kapitel i Amsterdamtraktaten og Luxembourgprocessen om den europæiske beskæftigelsesstrategi er en landvinding og skal bruges aktivt til at styrke den aktive arbejdsmarkedspolitik i Europa.
• LO vil arbejde for at sikre parternes inddragelse, når den europæiske beskæftigelsesstrategi skal formuleres og gennemføres.
• LO ønsker, at den sociale dialog på europæisk plan udbygges, så parterne kommer til at spille hovedrollen i reguleringen af arbejdsmarkedet i EU. De kollektive rettigheder og organisationernes rolle skal styrkes i EU.
• LO skal bidrage til at udvikle en faglig europæisk strategi for den fremtidige regulering, der bl.a sigter på at fastslå, hvor der er behov for grænseoverskridende regulering samt hvilke områder, der er egnede hertil. EU’s mindsteregler skal på et stadigt højere niveau sikre en mere fair konkurrence i det indre marked og modvirke social dumpning i et udvidet EU. LO vil arbejde for, at national statsstøtte reduceres, så den kun kan benyttes i tæt tilknytning til målsætningerne i den fælles beskæftigelsespolitik.
• LO skal bidrage til, at høringsprocessen gøres mere gennemskuelig, og det skal sikres f.eks. gennem forhandlingssamarbejde, at alle relevante europæiske parter er inddraget. LO støtter, at der opbygges komiteer for sektordialogen.
• LO vil arbejde for, at forhandlingen af europæiske aftaler efter Amsterdamtraktatens sociale kapitler styrkes, og at frivillige aftaler på sigt skal spille en større rolle end forhandlede direktiver.
• LO vil deltage i en udveksling af informationer om og koordinering af over-enskomsttemaer på tværs af grænserne i særlige regioner i lighed med Doorn-initiativet. Målsætningen er at undgå en nedadgående spiral, hvad angår krav til løn- og ansættelsesvilkår.
• LO vil arbejde for, at der udvikles en klarere fordeling af kompetencer og koordinering mellem EFS, branchesekretariater og nationale organisationer.
• LO respekterer det danske forbehold, men vil vurdere fordele og ulemper ved dansk deltagelse samt ØMU’ens konsekvenser for det europæiske arbejdsmarked. LO anbefaler, at regeringen hurtigt afklarer grundlaget for en ny folkeafstemning om Danmarks deltagelse i ØMU’en.
• LO vil, i lyset af at euroen spiller en afgørende rolle på de internationale valutamarkeder, støtte EFS’ bestræbelser på at udvikle kontakterne til centrale økonomiske magtcentre i unionen som for eksempel Det Europæiske Råd, ECOFIN, Euro-X og den Europæiske Centralbank.
• LO vil fortsat arbejde for, at direktiver, som det fremgår af Amsterdamtraktaten, skal tage hensyn til national praksis, særligt på overenskomstområdet, og at de kan implementeres ved kollektive overenskomster. LO vil medvirke til at forbedre implementeringsmetoderne gennem arbejdet i det nye rådgivende organ. I den udstrækning, hvor implementering kræver lovgivningsinitiativer, skal det ligge tæt op ad den praksis, som i øvrigt gælder for aftaler på arbejdsmarkedet.
15. Det internationale samarbejde
LO vil fortsætte sit aktive engagement i at støtte og udvikle faglige organisationer i udviklingslandene og i Central- og Østeuropa. Denne indsats er forankret i LO’s medlemsskab af FFI og EFS. Vi vil endvidere arbejde for, at der udvikles komponenter til at udvikle arbejdsmarkederne i modtagerlandene, i den danske øststøtte og i bistandspolitikken.
• LO vil arbejde for, at dansk udviklingsbistand fortsat rettes mod de fattigste befolkningsgrupper. Ved den kommende revision af bistandsstrategierne skal arbejdstagerrettigheder indgå som et tværgående hensyn på linie med f.eks. miljø og ligestilling. LO vil særligt bidrage til udviklingen af civilsamfundet på Balkan, herunder i Kosova.
• LO vil fortsætte sit engagement i den globale kamp for at bekæmpe børnearbejde og sikre, at verdens børn tilbydes uddannelse i stedet for arbejde. ILO- deklarationen om grundlæggende arbejdstagerrettigheder fra 1998 og den netop vedtagne konvention om forbud mod de værste former for børnearbejde udgør grundlaget for indsatsen.
• LO vil arbejde for en global mærkningsordning som sikrer, at produkter produceres under menneskeværdige forhold. Indtil der er enighed om en international anerkendt ordning, vil LO arbejde for at fremme nationale mærkningsordninger.
• LO vil arbejde for, at der udvikles et samarbejde mellem Verdensbanken, IMF, ILO og UNDP, der bl.a. kan sikre en sammenhængende social indsats i forbindelse med løsning af finansielle kriser.
• ILO har besluttet at beskæftigelsen er en hovedprioritet. ILO har med sin trepartsstruktur alle muligheder for konstruktivt at bidrage til en politik til stimulering af vækst og beskæftigelse i det globale samfund, og LO vil bidrage aktivt hertil.
• LO vil, med det formål at stabilisere udviklingslandenes økonomier, arbejde for, at de får eftergivet deres gæld. LO ønsker, at EU forbedrer dialogen med ulandene bl.a. gennem en styrkelse af den såkaldte LOME-aftale og samarbejdet med modtagerlandenes fagbevægelser.
• De internationale kapitalbevægelser kan på kort tid udløse alvorlige kriser i verdensøkonomien. Derfor ønsker vi en forpligtende international diskussion om mulighederne for kontrol af specielt de kortsigtede kapitalbevægelser.
• LO vil arbejde for, at verdenssamfundet skaber spilleregler for de multinatio-nale selskabers adfærd. Diskussionen af dette tema må igen på dagsordenen i FN, ligesom ILO’s og OECD‘s retningslinier på området må skærpes. LO ønsker, at der specielt fokuseres på den udvikling, hvor store koncerner med kontrol over nyheds- og kulturformidling kan være en direkte trussel mod den fri meningsudveksling og demokratiske debat.
• LO er stærk tilhænger af mere frihandel i verden. Men vi ønsker, at fri handel er fair handel og vil arbejde for, at der udvikles et multilateralt regelsæt om handel og investeringer samt, at der indarbejdes miljøhensyn i regelsættet ud fra det overordnede mål om bæredygtighed. Det er afgørende, at respekten for de grundlæggende arbejdstagerrettigheder får en fremtrædende rolle i verdenshandelsorganisationen WTO. Der bør samtidig udvikles et tæt samarbejde mellem ILO og WTO.
• LO vil i forbindelse med udviklingen af Østersøregionen arbejde for, at det etablerede faglige råd for de faglige organisationer i Østersølandene udvikles til et kraftcenter for regionen. Det er vigtigt for stabiliteten i området, at alle lande har en økonomisk udvikling, der forbedrer levestandarden for befolkningerne. Det er af samme grund vigtigt, at den sociale dimension får en fremtrædende plads i optagelsesforhandlingerne med EU for de central- og østeuropæiske lande.
• LO vil i forhold til den danske miljøstøtte til Central- og Østeuropa arbejde for, at arbejdsmiljø skal være en integreret del af miljøindsatsen. I miljøstøtten bør anlægges de samme kriterier med hensyn til arbejdstagerrettigheder, som gør sig gældende for udviklingsbistanden.
• LO vil fortsætte sit engagement i den rådgivende fagforeningskomite i OECD/TUAC. Vi ønsker, at der sættes yderligere fokus på arbejdstagerrettigheder, og at arbejdet med at fastsætte kriterier for statsstøtte og udviklingsbistand fortsættes.
• Dansk fagbevægelse bør kritisk vurdere, om de internationale organisationer råder over ressourcer og betjener sig af samarbejdsformer, som sikrer den nødvendige gennemslagskraft.
• LO vil, i samarbejde med de internationale organisationer, belyse den udbytning der sker af vandrende arbejdstagere i den tredje verden og Europa. LO vil analysere de relevante FN- og ILO-konventioner om vandrende arbejdstageres rettigheder med henblik på ratificering af disse i Danmark.
• LO vil i forbindelse med FN’s generalforsamling i år 2000 specielt fokusere på opfølgningskonferencerne på det sociale topmøde i København og på kvindekonferencen i Beijing.
16. Fremtidens pensioner
Udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne er et højt prioritet område for fagbevægelsen. I dag har pensionsbidragene på flere overenskomstområder, særlig i den offentlige sektor, nået et leje, hvor der er mulighed for en bred vifte af ydelser, der på et solidarisk grundlag giver tryghed ved alderdom, invaliditet og dødsfald. Det er målet, at alle ordninger skal kunne tilbyde sådanne ydelser.
• På nogle områder, bl.a. i den offentlige sektor, medfører stramme karensbetingelser, at en forholdsvis stor del af lønmodtagere ikke får pensionsrettigheder, selv om de har fast tilknytning til arbejdspladsen. Ved de seneste overenskomstforhandlinger blev disse karensregler lempet, og det er en udvikling, som bør fortsætte.
• Der er lønmodtagergrupper, som er udelukket fra bidragsbetaling som følge af midlertidigt fravær fra arbejdsmarkedet i form af ledighed, sygdom, barsel og anden orlov. Manglende bidrag reducerer alderspensionen og kan føre til en drastisk forringelse af risikodækningen. Med indførelsen af ATP-bidrag for lønmodtagere, der er fraværende på grund af ledighed, sygdom, barsel mv., er konsekvenserne for alderspensionen ved midlertidigt fravær blevet begrænset. LO vil fortsat arbejde for, at de grupper, som er omfattet af en arbejdsmarkedspension, men som midlertidig er fraværende fra arbejdsmarkedet bliver dækket ind. LO vil arbejde for at forbedre dækningen for personer, der mister rettigheder som følge af fravær fra pensionsordninger, udover den periode – typisk mere end 12 måneder – som i dag sikrer risikodækning.
• Arbejdsmarkedspensionsordningerne har påkaldt sig stor interesse blandt medlemmerne. Interessen har naturligt nok i første omgang været knyttet til de ydelser og rettigheder, som ordningerne giver anledning til. Herudover er der opstået diskussion om investeringspolitik, bl.a. muligheden for at vælge mellem forskellige puljer og etiske retningslinier for pensionsinstitutternes adfærd på kapitalmarkedet.
• LO lægger vægt på medlemmernes engagement i arbejdsmarkedspensionsordningerne som en del af en samlet faglig strategi, hvor der fokuseres på økonomiske resultater, demokrati og solidaritet. Som led i denne udvikling er tendensen til mere åbenhed og dialog med medlemmerne om ordningernes indretning positiv.
• Med oprettelsen af de to nye ordninger under ATP – den midlertidige pensionsopsparing og den særlige pensionsopsparing – er der sket en stor forandring, som gør det vanskeligt at overskue det samlede ATP-system. LO vil arbejde for en forenkling af disse ordninger dog således, at de oprindelige solidariske intentioner ved ordningernes oprettelse bliver fastholdt. Det bør endvidere overvejes at lade arbejdsmarkedspensioner overtage opsparingen i den midlertidige pensionsordning.
• Samtidig vil LO medvirke til at modernisere ATP-ordningens lovgrundlag, så der bliver bedre overensstemmelse med de gældende forhold på kapitalmarkedet. I forbindelse med en ny lovgivning vil LO medvirke til at undgå, at der sker omfordeling mellem de forskellige generationers forrentning af fremtidige indbetalinger. Det vil være naturligt at reducere den nuværende ydelsesgaranti med en grundlagsrente på 4 pct. samt sikre neutralitet mellem forskellige generationers forrentning af fremtidige indbetalinger. Derved vil ATP i højere grad komme til at minde om de overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensioner.
• LO vil arbejde for, at tjenestemænd får mulighed for at fortsætte frivillig indbetaling til ATP.
• LO vil desuden arbejde for, at der indbetales ATP for personer, der er på uddannelses- eller børnepasningsorlov.
• LO vil, som led i de generelle diskussioner om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, opfordre til, at der på trepartsbasis iværksættes en samlet analyse af samspillet mellem arbejdsmarkedspensioner, efterløn, sociale ordninger mv., herunder sikre at opbygningen af arbejdsmarkedspensionerne ikke udhuler folkepensionen m.v.
17. Organisationsudvikling
Fagbevægelsens organisation skal løbende udvikles, så den matcher medlemmernes ønsker og forventninger. Vi skal være i aktiv og åben dialog med medlemmerne og vores organisation. Beslutningsformer og aktiviteter skal indbyde til, at medlemmerne kan og vil deltage aktivt.
• Der er generelt behov for at styrke fagforeningskulturen – underbygge en grundlæggende positiv holdning til fagforeningsmedlemskab – i befolkningen som helhed og blandt unge specielt. Det er forbundene og de lokale fagforeninger, der er omdrejningspunktet for dette arbejde i forhold til medlemmer og arbejdspladser.
• LO’s kulturelle aktiviteter og engagement skal bidrage til at skabe synlighed omkring og forståelse for fagbevægelsens grundholdninger i de kommende år.
• LO skal skabe rammer for og inspiration til organisationsudviklingen og der-med understøtte forbundene i den proces. LO vil arbejde for, at der gennem erfaringsopsamling og -udveksling forbundene imellem skabes grobund for konkrete udviklingsaktiviteter – eventuelt ved, at enkelte forbund gennemfører udviklingsprojekter på fællesskabets vegne. Projekterne kan bl.a. handle om demokrati og beslutningsformer, kommunikation og service.
• LO vil fortsætte forsøget med at etablere “græsrodszoner” eller projektorganisering af lokale faglige aktiviteter.
• Fagbevægelsen skal formulere klare strategier for at fastholde eksisterende medlemmer samt hvervning af nye. LO vil arbejde for, at der skabes en fælles tværfaglig ramme for udvikling og styrkelse af fagbevægelsens medlemshvervningsaktiviteter, bl.a. ved at følge medlemsudviklingen i LO-forbund, øvrige forbund samt “gule” organisationer.
• Med den fortsatte decentralisering af såvel faglige som politiske opgaver er der behov for en endnu stærkere regional og lokal faglig struktur. Handlekraftige LO-amter og -sektioner skal være det tværfaglige bidrag til styrkelsen. LO-amterne skal være det regionale koordinations- og udviklingscenter for faglige og politiske strategier. Her skal medlemsfagforeningernes erfaringer og holdninger omdannes til konkrete politiske og faglige initiativer.
• LO vil i en fælles handlingsplan aftale målsætninger for LO-amter og -sektioners arbejde. LO ønsker at fortsætte processen med at gennemføre bruge
rundersøgelser samt skabe handlingsplaner for de enkelte LO-sektioner.
• LO-sektionerne skal sikre en stærk tværfaglig profil i det kommunal- og amtspolitiske arbejde og koordinere de faglige aktiviteter rettet mod nærmiljø-et.
• For at sikre kvaliteten i sektionernes arbejde er det væsentligt, at der etableres bæredygtige sektionsenheder – eventuelt gennem sammenlægninger eller gennem netværkssamarbejde sektionerne imellem. LO vil arbejde for, at der etableres stærke regionale faglige bofællesskaber og sekretariatssamarbejde mellem LO-amter, forbund, AOF og øvrige organisationer. Disse bofællesskaber kan eventuelt også benyttes til en stærkere koordination af arbejderbevægel-sens samlede indsats og initiativer.
• LO vil sikre, at der arbejdes målrettet med at etablere regionale og lokale tværfaglige netværk – herunder it-netværk for valgte, ansatte og tillidsrepræsentanter i fagforeningerne med henblik på erfaringsudveksling og politikudvikling.
• LO vil sikre, at udviklings- og uddannelsesindsatsen over for de regionale og lokale tværfaglige valgte og ansatte videreføres.
18. Indsatsen over for unge
Unges krav til fagbevægelsen ændrer sig konstant. Derfor er det afgørende, at fagbevægelsen formår at følge unges ønsker og behov. Tidligere kunne en faglig organisation trygt vente på, at unge blev tilpasset og tilvænnet de eksisterende rammer. Den tid er forbi. Der er behov for, at LO-forbund og karteller på baggrund af en klar arbejdsdeling samarbejder om at styrke indsatsen i forhold til de unge.
Unges forståelse og engagement fastholdes i dag kun, hvis fagbevægelsen formår at udforme aktiviteter og rammer baseret på dialog, der svarer til den verden, unge lever i.
Fagbevægelsen skal lave identitetskabende aktiviteter for unge, der sikrer udviklingsmuligheder for den enkelte. Ikke mindst gennem fagbevægelsens skolekontaktarbejde skabes der mulighed for en god og positiv dialog med mange unge.
• LO vil arbejde for, at der i den kommende kongresperiode udarbejdes en samlet strategi for fagbevægelsens kommunikation med unge. Strategien skal bredt dække kommunikation med unge. Det vil sige trykte medier, elektroniske medier og generelle opmærksomhedsskabende indsatser. Kommunikationen med unge skal sikre, at fagbevægelsen bliver synlig i unges hverdag, og at fagbevægelsen bliver en naturlig part i unges valg.
• LO vil tage initiativ til, at der gennemføres målrettede kampagner, som fanger unges opmærksomhed og kan være med til at ændre unges syn og oplevelse af fagbevægelsen. Derudover skal internettet anvendes stærkere som en ny kontaktflade til ungdomsgruppen. Endelig skal ungdomsmagasinet Tjecks potentiale udnyttes i forhold til at skabe debat blandt unge.
• LO vil arbejde for, at FIU’s ungdomsindsats Mindscope integreres i det faglige ungdomsarbejde. Mindscope skal være med til at skabe den første kontakt mellem unge og forbundene og være fagbevægelsens “vidensbank” om ungdoms-arbejdet. Her skal erfaringer, viden og kontakter samles til alles gavn. Mindscope skal være med til at styrke det faglige ungdomsarbejde ved en målrettet og styrket indsats over for de allerede aktive unge medlemmer.
• LO vil sikre, at der skabes en styrket og mere gennemslagskraftig struktur for det tværfaglige ungdomsarbejde specielt i forhold til LO-amter og -sektioner. Strukturen skal tilgodese, at unge aktive får reel mulighed for indflydelse. Unge skal kunne se muligheder og resultater af deres engagement i det faglige ungdomsarbejde.
• LO mener, at der skal gennemføres en samlet indsats for at få unge til at organisere sig. Der er stadig en stor gruppe unge potentielle medlemmer, der er ikke får tilbudet om fagforeningsmedlemskab. Denne gruppe er svær at nå, men en samlet og tværfaglig indsats gennem forbundene vil kunne skabe kontakt og mulighed for rekruttering.
• Der er behov for et samarbejde med henblik på at sikre unges mulighed for hurtigt og effektivt at få råd, oplysninger og vejledning om løn, arbejdsmiljø, faglige aktiviteter og fagforeningsmedlemskab.
• LO vil arbejde for, at det tværfaglige skolekontaktarbejde og specielt gæstelærerordningen styrkes ved at øge muligheden for gæstelærebesøg fra fagbevægelsens uddannelsesinstitutioner samt en styrkelse af sektionernes muligheder for frikøb af lokale gæstelærere.
19. Fagbevægelsens Interne Uddannelser
Fagbevægelsens Interne Uddannelser skal markere sig stærkt som en integreret del af det faglige arbejde ved at sikre engagerende og aktuel uddannelse, der kvalificerer til deltagelse i demokratiet og i udviklingsprocesser i de faglige organisationer, på arbejdspladserne og i samfundsanliggender – både lokalt, nationalt, europæisk og globalt.
• Med de nye tværfaglige FIU-kurser er der skabt et godt grundlag for en fortsat videreudvikling, som fremover skal sikre høj kvalitet og aktualitet i både de tværfaglige og forbundenes FIU-aktiviteter.
• Omfanget af FIU’s uddannelses- og kommunikationsaktiviteter skal øges og målrettes, så alle tillidsvalgte modtager FIU’s uddannelsestilbud og gør brug af dem, hvilket skal ske ved henvendelse fra det enkelte forbund gennem deres lokale afdelinger.
• LO skal arbejde for, at FIU-uddannelsesfonden udbygges med henblik på at finansiere de samlede uddannelsesomkostninger – herunder også udgifter til tabt arbejdsfortjeneste for deltagerne i FIU-aktiviteterne.
• LO vil arbejde for, at FIU-kurserne anerkendes som adgangsgivende til prøveaflæggelse i det offentlige uddannelsessystem.
• LO skal arbejde for at skabe et forbedret grundlag for forbundenes FIU-vejledning og planlægning af medlemmernes FIU-uddannelse.
• FIU’s uddannelsesaktiviteter skal fortsat medvirke til, at kvinder og mænd deltager mere ligeværdigt i det faglige og samfundsmæssige demokrati, og FIU skal derfor gøre en særlig indsats for at finde nye veje i undervisningen, der bidrager til ligestilling mellem mænd og kvinder.
• Også ideerne bag Det Udviklende Arbejde skal fortsat integreres i FIU’s kurser og bruges aktivt i FIU’s forsøgs- og udviklingsarbejde.
• Moderne informationsteknologi skal bruges af FIU – både som redskab i undervisningen til at forbedre deltagernes udbytte af kurserne, til mere effektiv kommunikation om uddannelsesmulighederne og til bedre uddannelsesplanlægning og kursusadministration.
• FIU’s ungdomsindsats skal fortsat understøtte og foregå i nært samspil med det faglige ungdomsarbejde, der foregår i det enkelte forbund. Den dialogorienterede, åbne og holdningsbearbejdende arbejdsform, der har præget FIU’s hidti-dige ungdomsindsats, skal videreføres og videreudvikles til brug i det lokale faglige ungdomsarbejde.
20. Medieindsatsen
Udviklingen på medieområdet stiller krav om, at fagbevægelsen deltager med en aktiv medieindsats. Det skal modvirke koncentrationen i magten på medieområdet. Samtidig skal LO medvirke til at modvirke en opdeling i samfundet mellem informationsstærke og informationssvage grupper, så alle får mulighed for at deltage i debatten om samfundets udvikling.
• LO vil fortsætte hovedstrategien i medieindsatsen gennem en samlet medie-koncern, der består af flere medietyper. Mangfoldigheden er nødvendig for at levere en medieindsats, som kan slå igennem i den nye medietid.
• Der skal arbejdes videre med at udvikle et tværgående, kreativt mediemiljø, hvor de forskellige medietyper arbejder tæt sammen for en optimal udnyttelse af ideer, it-teknologier og de økonomiske ressourcer.
• Medieindsatsen skal omfatte aktiviteter, der er indeholdt i strategioplægget om mediepolitik, som er fremlagt for LO’s kongres.