Det nås kun ved stærk, bæredygtig og målrettet erhvervsudvikling samt økonomisk nyordning.

De åbne markeder, den internationale konkurrence og arbejdsdeling samt det fri forbrugsvalg er drivkraften for teknologisk udvikling og stigende velfærd.

Derimod viser al erfaring, at planøkonomi og formynderi betyder stagnation og fattigdom.

Men markedsøkonomien i sig selv fjerner ikke arbejdsløshed og dybe sociale skel og kan derfor ikke stå alene. Markedsøkonomien skal følges op af politiske reformer.

Samspillet mellem en stærk og velfungerende offentlig sektor og det private erhvervsliv er nødvendigt for fuld beskæftigelse og en rimelig fordeling af velstanden.

Staten, amterne og kommunerne skal sammen med erhvervslivet forbedre konkurenceevnen.

Der sikres ret til betalt frihed til uddannelse, både i offentlige og private virksomheder.

Nationalt og overnationalt skal de folkevalgte myndigheder sætte dé rammer, erhvervslivet skal virke indenfor: Miljøkrav til produkter og processer. Krav til arbejdsvilkår og social velfærd for de ansatte. Kontrol med monopoler og multinationale virksomheder.

Omstilling til bæredygtig udvikling og beskæftigelse kræver samarbejde mellem den offentlige sektor og erhvervslivet. Om forskning og produktudvikling, så ny, ren teknologi kan anvendes i hurtig takt. Om opdyrkning af nye markeder. Om at skaffe investeringskapital.

Der er brug for et samarbejde på tværs af gamle skel.

Det er nødvendigt at sikre lønmodtagernes medindflydelse og medejendomsret. Den vil i praksis antage mange former.

Samarbejde mellem private og offentlige virksomheder, pensionskasser og andre finansielle institutioner kan give liv til nye initiativer, og skabe grundlag for en demokratisering af erhvervslivet.

Forældede barrierer for offentlig erhvervsvirksomhed skal fjernes.

Samarbejdet skal styrkes mellem virksomhederne indbyrdes. Mellem ledelse og ansatte på den enkelte arbejdsplads. Mellem erhvervslivets og arbejdsmarkedets organisationer, staten, amter og kommuner.

Samfundet skal fremme initiativ og talent i erhvervslivet. Der er brug for kreativitet og folk, der kan tænke nyt på alle niveauer i virksomhederne og inde for det offentlige.

Det nye arbejdsliv, hvor skellet mellem arbejde og fritid udviskes, er en spændende udfordring, der også åbner mulighed for skabelse af varige jobs i dette nye grænsefeldt.