Socialdemokratiet kæmper for ligheden |
oversigten |
Frihed og lighed er ikke hinandens modsætninger,men hinandens forudsætninger eftersom reel frihed forudsætter, at alle gives lige muligheder for at udfolde sin frihed. Det betyder, at vi ikke skal være ens. Tværtimod er det en stor rigdom at mennesker er forskellige. Vi skal indrette samfundet, så alle kan udfolde sine evner efter eget ønske under hensyn til fællesskabet. Der skal være lighed for loven. Lighed og ligestilling mellem mand og kvinde skal være en selvfølge. Socialdemokratiet vil arbejde for ældres og handicappedes ret til indflydelse og ret til selv at forme deres egen tilværelse. Der skal ske en udjævning af sociale og økonomiske skel. Lighed er også ideen om lige ret til uddannelse for alle - både faglig og boglig uddannelse uanset indkomst og bopæl - og lige ret til arbejde ud fra egne forudsætninger. Lighed skal være demokratiets grundvold udfra ideen om alle menneskers ligeværd. Socialdemokratiet ønsker at sikre mangfoldigheden i erkendelse af menneskers forskellighed. Men vi mener ikke, at sociale og økonomiske forskelle mellem mennesker befordrer vækst og dynamik. De nordiske velfærdssamfund, der er udviklet under socialdemokratisk ledelse, er historiske og internationale eksempler på, at stræben mod social retfærdighed og økonomisk effektivitet godt kan gå hånd i hånd.
| |
^Til næste tema^ ^Tilbage til oversigten^ |